KONTAKTALLERGI

Kontaktallergi, hvad er det?
 
Kontaktallergi opstår ved længerevarende hudkontakt med almindeligt forekommende stoffer som nikkel, gummi og parfume.
Denne allergiform er ikke medfødt.
De stoffer, som giver allergi, er almindelige forekommende i vor dagligdag og i arbejdslivet. Ved hudkontakt med et stof, man ikke tåler, udvikles eksem. Eksemplet viser sig som rødme, kløe, hævelse samt milimeterstore blære, som senere efterlader afskalning. Eksemplet kan bliver kronisk, hvis man dagligt eller jævnligt udsættes for stoffet. De fleste allergiske kontakteksemer ses på hænder, underarmene, fødderne eller i ansigtet.
 
Undersøgelse vha. lappeprøver
 
Lappeprøver udføres for at kunne bedømme, om der er opstået kontaktallergi.
Disse prøver anbringes opadtil på ryggen, hvor huden er mest følsom. Plastrene med prøverne skal blive siddende i 48 timer.
En allergi over for et af stofferne viser sig ved, at der på stedet, hvor stoffet har siddet, opstår rødme og kløe.
Af hensyn til tøjet anbefales det at bruge gamle bluser eller undertrøje i undersøgelsesperioden, da nogle af de farvede stoffer kan trænge igennem pastret. Både når plastret sættes på og når det tages af, er det nødvendigt af markere teststedet. Disse streger kan smitte af.
For at øge sikkerheden ved undersøgelsen, bør følgende iagttages:
1. undlad at tage brusebad eller at vaske ryggen i undersøgelsesperioden.
2. undgå motion, der fremkalder stærk sved.
3. udsæt ikke ryggen for sol eller solarielys.
4. undgå kradsning af området, da irritaionen af huden kan gøre det vanskeligt at bedømme prøverne.
5. hvis hæfteplasteret løsner sig, så klæb det fast på det oprindelige sted vha. almindelige hæfteplaster. Gør lægen opmærksom på, at plastret løsnede sig. Aflæsning af prøverne foregår efter nærmere aftale med lægen.
Der kan af og til udvikles reaktioner på lappeprøver 1-2 uger efter at prøverne blev anbragt på huden.
I så falde bedes De kontakte lægen med henblik på en fornyet kontrol.
Der er mange stoffer, man kan bliver overfølsom overfor.
Nedennævnte liste er den såkaldte Europæiske Standardliste. Den omfatter de stoffer, som internationalt har vist sig at fremkalde de fleste kontaktallergier.
Der kommer hele tiden nye årsager til kontaktallergi, men andre årsager forsvinder eller får mindre betydning.
Derfor ændres serien løbende.
 
Hvad betyder en reaktion ved lappeprøven?
 
Hvis der ved undersøgelsen påvises allergi for et eller flere af stofferne, vurderer lægen, om den påviste allergi kan forklare eksemet. Dette er nødvendigt, da tidligere allergier "huskes" af huden i mange år.
Skønner lægen, at en positiv prøve har betydning for eksemet, bliver næste opgave at lokalisere det pågældende stof i fritids- og/eller arbejdsmiljøet. Kontakteksemerne kan være vanskelige at få i ro. Dette kan skyldes vanskeligehder med at undgå stoffet, man ikke tåler, eller at der er ydre medvirkende årsager til eksemet, for eksempel fugtigt arbejde, udtørring af huden eller mekanisk slid.
 
Den Europæiske Standardserie indholder følgende stoffer:

Stoffets navn:

Det kan forekomme i:

Kaliumdikromat

Cement, maskinindustri, garvet læder, parafenylendiamin, hårfavningsmidler.

Neomycin

Antibiotikum i receptpligtige salver og cremer

Koboltklorid

Nogle metallegeringer, ofte sammen med nikkel.

Benzokain

Lokaldebødelsesmiddel

Nikkelsulfat

Forniklede spænder og smykker. Nogle nikkelholdige metallegeringer.

Cliochinol

Nogle antiseptiske midler i receptpligtige salver og cremer.

Kolofonium

Naturharpiks

Parabener

Kosmetiske produkter() o medicin til lokalbehandling (konserveringsmiddel.)

Black Rubber mix

Industrigummi (antioxidant).

Lanolin

Creme- og salvegrundlag

Mercapto mix

Gummi (vulkaniseringsmiddel)

Epoxy resin

2-komponentlim

Perubalsam

Parfume

Para-tertiærbutyl-fenolformaldehud resin

Lim som anvendes i skoindustrien.

Formaldehyd

Industrielle og kosmetiske produkter, opvaskemidler (konserveringsmidler)

Fragrance mix

Blanding af parfumestoffer

Quaternium-15

Kosmetiske produkter (konserveringsmiddel som frigiver formaldehyd.)

Primin

Primula obconica (det allergifremkaldende stof i primula).

Kathon CG

Kosmetik, opvaskemiddel og r;saling (konserveringsmiddel)

Thluram mix

Gummi; især i handsker.